Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Hvem er vi?

Hvem er vi?

Børnehuset Prinsen er en integreret kommunal daginstitution, normeret til 60 børnehavebørn og 36 vuggestuebørn beliggende i hjertet af Viborg midtby, med byens kulturelle tilbud "lige uden for døren".
Bygningsmæssigt bor vi i de gamle kasernebygninger samt en separat pavillon, der rummer gruppen af de ældste børnehavebørn.

I Prinsen har vi 3 vuggestueafdelinger med 12 børn på hver stue samt 3 aldersopdelte børnegrupper i børnehaven.

I Prinsen tilbyder vi  økologisk fuldkostordning. Vi serverer morgenmad, formiddagsmad, frokost samt eftermiddagsmad. 

I kan læse mere om dagligdagen i vores velkomstfoldere.

Hvordan arbejder vi?

Vi arbejder med det enkelte barns udvikling, læring og trivsel samt styrker barnets relationer, så det får mulighed for deltagelse i børnefællesskaber. Det gør vi igennem at sætte og skabe rammer for, at barnet har mulighed for at udvikle sig og trives.

For at give alle børn lige muligheder, møder vi dem forskelligt. Vi tager hensyn til barnets alder, køn og personlighed.

Vi arbejder med en ressourcefokuseret og anerkendende tilgang til alle børn samt anvender Marte Meo principperne. Det er en metode til at analysere samspillet, og efterfølgende styrke ressourcerne hos barnet / børnene og skabe bevidsthed hos det pædagogiske personale i forhold til egen pædagogiske praksis.

I personalegruppen arbejder vi ud fra Viborg Kommunes overordnede værdier:

MOD

MANGFOLDIGHED

ORDENTLIGHED

DYGTIGHED

Derudover arbejder vi og tager udgangspunkt i Viborg Kommunes Børne- og Unge politik "Lys i øjnene".

Derudover arbejder vi i Børnehaven Prinsen udfra en vision samt værdier:

Vision

Vi er et unikt Børnehus som aktivt inddrager nærmiljøets muligheder og vi lægger vægt på omsorg – samarbejde og høj faglighed

Værdier

Engagement – Anerkendelse - Troværdighed

Visionen og værdierne anvendes aktivt i vores praksis.

I kan læse mere om vores pædagogiske grundlag i Den nye styrkede læreplan.